Mikroorganismer och probiotika
Den probiotiske tilgang og mikroorganismens historie
Menneskets forhold til mikroorganismer er ældgammelt. Sundhedseffekter fra levende bakterier i mad er allerede beskrevet i Det Gamle Testamente, og fermenteret mælk blev givet til børn og under rekonvalescens i det antikke Grækenland og Romerriget.
I 76 f.Kr. anbefalede den romerske historiker Plinius indtagelse af fermenterede mælkeprodukter til mave-tarminfektioner. Den probiotiske tilgang blev senere grundlagt af Eli Metchnikoff ved Pasteur Institute i Paris i 1908.
Hvad er probiotika?
Ordet probiotika blev opfundet allerede i 1965, men kommer oprindeligt fra det græske og betyder "for livet". Verdenssundhedsorganisationen WHO har senere defineret ordet og dets betydning som; "Levende mikroorganismer, som, når de administreres i tilstrækkelig mængde, giver værten sundhedsmæssige fordele".
Probiotika er vært for flere typer mikroorganismer:
Mælkesyrebakterier (Lactobacteria) - en type probiotika med evne til bl.a. gennem gæring omdanne sukker til mælkesyre.
Bifidobakterier - en type probiotika med en særlig høj evne til bl.a. producere organiske syrer, såkaldte SCFA (kortkædede fedtsyrer), som bidrager til at styrke barrieren af tarmslimhinden.
Kriterier for probiotika
For at en bakteriestamme eller en gær kan kvalificere sig som et probiotikum, skal den opfylde etablerede kriterier:
- Skal karakteriseres.
- Vær sikker for brugeren.
- Vær i live ved indtagelse og forbliv i live i tarmen.
- Klare opbevaringsforhold.
- Har dokumenterede sundhedseffekter.
Bakterier trives forskellige steder i tarmen
Forskellige faktorer har indflydelse på, hvor i tarmen probiotiske stammer vælger at etablere sig, såsom pH (sur eller basisk), iltniveauer og typen af bakterier i tarmfloraen. Visse områder, såsom tyndtarmen, har mere ilt og lavere pH, mens andre områder har lidt eller ingen ilt, såsom visse områder af tyktarmen, hvilket gør disse områder velegnede til de bakteriestammer, der ikke har brug for ilt til overleve.
Understøtter tarmens mikrobielle balance
Probiotiske bakterier har evnen til at støtte tarmen på flere forskellige måder. De producerer organiske syrer og stimulerer slimproduktionen, hvilket gør miljøet ugunstigt for sygdomsfremkaldende bakterier, samt hjælper vores fordøjelse og understøtter vores immunsystem.
Hvorfor det er vigtigt at spise mælkesyrebakterier
Dårlig kost og en livsstil med høj stress udsætter tarmfloraen for store udfordringer. Man ved i dag, at artsrigdommen og mængden af bakterier i tarmfloraen er påvirket af, hvordan vi lever, og hvad vi spiser, og at jo større artsrigdommen i tarmfloraen er, jo bedre modstandsdygtighed har vi over for sygdomme og ubalance.
Det lille barns vigtige tarmflora
Tarmfloraen etableres og udvikles gradvist i forskellige stadier i løbet af disse 1.000 dage. Mangfoldighed og sammensætning af tarmfloraen påvirkes af flere faktorer.
Mikroorganismer och probiotika
Ordet probiotika blev opfundet allerede i 1965, men kommer oprindeligt fra det græske og betyder "for livet". Verdenssundhedsorganisationen WHO har senere defineret ordet og dets betydning...
Sikker overlevelse og patenterede beskyttelsesteknologier
Mælkesyrebakteriers egenskaber og aktivitet afhænger af deres levedygtighed i værtens mave-tarmkanal, hvor de primært virker.
Urolig mave
Forstyrrelser i mave-tarmkanalen - eller "urolig mave" - er desværre et udbredt problem i dag.
Om tarmen og mikrofloraen
Tarmen er grænsen mellem kroppens yder- og inderside og også kroppens vigtigste område for kontakt og udveksling.
Om mælkesyrebakterier
Mikroorganismer findes overalt på jorden og i både mennesker og dyr. I alt vandet, i luften vi indånder og i den mad vi spiser.
Ballonmave, oppustet og luftig er langt de mest almindelige maveproblemer hos svenske kvinder.
Ballonmave, oppustet og luftig er langt de mest almindelige maveproblemer hos svenske kvinder.
Karakterisering viser bakteriestammernes særlige egenskaber.
Der findes mange forskellige stammer af fx Lactobacillus acidophilus, men de har ikke alle de samme egenskaber, men påvirker deres miljø på forskellig vis.
Vores producenter
I 1934 blev Institut Rosell grundlagt af mikrobiologen Dr. José Maria Rosell og Dr. Edouard Brochu og står i dag som pionerer for udviklingen af probiotika i verden.
