Om mælkesyrebakterier
Om mælkesyrebakterier
Mikroorganismer findes overalt på jorden og i både mennesker og dyr. I alt vandet, i luften vi indånder og i den mad vi spiser. Mikroorganismer er nødvendige for alt liv, etableringen af mikroorganismer i og på kroppen starter allerede som nyfødt. Mælkesyrebakterier er en form for levende mikroorganismer.
Fundet naturligt i mad før i tiden
Levende mælkesyrebakterier findes naturligt i mave-tarmkanalen og i syrnet/fermenteret mad som f.eks. surkål, sur strömming, men også i yoghurt og honning. I det antikke Grækenland og Romerriget anbefalede man fermenteret mælk til børn, og i 76 f.Kr. anbefalede den romerske historiker Plinius indtagelse af fermenterede mælkeprodukter til behandling af mave-tarminfektioner.
Fermentering/mælkegæring er en af verdens ældste måder at konservere fødevarer på. Beregninger har vist, at det daglige indtag af mælkesyrebakterier i stenalderen var op mod en halv million gange så stort som i dag.
Der skulle dog gå indtil 1904, før det lykkedes for prof. Elie Metchnikoff at isolere de første mælkesyrebakterier fra bulgarsk yoghurt og dermed igangsatte forskningen i forskellige probiotiske bakteriekulturer og deres indvirkning på mennesker. Probiotika omtales i dag som mælkesyrebakterier.
1904 – Prof. Elie Metchnikoff isolerer Lactobacillus bulgaricus fra bulgarsk yoghurt.
1923 - Henri Boulardii isolerer en variant af Saccharomyces cerevisiae fra litchi i Vietnam.
1965 - Stillwell/Lilly introducerer ordet probiotisk som et "stof eller organisme, der bidrager til tarmbalancen".
2001 - FAO/WHO fastlægger en definition for probiotika: "Levende mikroorganismer, som, når de indtages i tilstrækkelige mængder, frembringer positive sundhedseffekter i værten".
2010 - Den europæiske fødevaremyndighed EFSA forbyder brugen af ordet probiotika, da det vurderes, at ordet i sig selv indeholder sundhedsanprisninger. Ordet probiotika omtales derfor nu som mælkesyrebakterier.
Hvorfor det er vigtigt at spise mælkesyrebakterier
Dårlig kost og en livsstil med høj stress udsætter tarmfloraen for store udfordringer. Man ved i dag, at artsrigdommen og mængden af bakterier i tarmfloraen er påvirket af, hvordan vi lever, og hvad vi spiser, og at jo større artsrigdommen i tarmfloraen er, jo bedre modstandsdygtighed har vi over for sygdomme og ubalance.
Det lille barns vigtige tarmflora
Tarmfloraen etableres og udvikles gradvist i forskellige stadier i løbet af disse 1.000 dage. Mangfoldighed og sammensætning af tarmfloraen påvirkes af flere faktorer.
Mikroorganismer och probiotika
Ordet probiotika blev opfundet allerede i 1965, men kommer oprindeligt fra det græske og betyder "for livet". Verdenssundhedsorganisationen WHO har senere defineret ordet og dets betydning...
Sikker overlevelse og patenterede beskyttelsesteknologier
Mælkesyrebakteriers egenskaber og aktivitet afhænger af deres levedygtighed i værtens mave-tarmkanal, hvor de primært virker.
Urolig mave
Forstyrrelser i mave-tarmkanalen - eller "urolig mave" - er desværre et udbredt problem i dag.
Om tarmen og mikrofloraen
Tarmen er grænsen mellem kroppens yder- og inderside og også kroppens vigtigste område for kontakt og udveksling.
Om mælkesyrebakterier
Mikroorganismer findes overalt på jorden og i både mennesker og dyr. I alt vandet, i luften vi indånder og i den mad vi spiser.
Ballonmave, oppustet og luftig er langt de mest almindelige maveproblemer hos svenske kvinder.
Ballonmave, oppustet og luftig er langt de mest almindelige maveproblemer hos svenske kvinder.
Karakterisering viser bakteriestammernes særlige egenskaber.
Der findes mange forskellige stammer af fx Lactobacillus acidophilus, men de har ikke alle de samme egenskaber, men påvirker deres miljø på forskellig vis.
Vores producenter
I 1934 blev Institut Rosell grundlagt af mikrobiologen Dr. José Maria Rosell og Dr. Edouard Brochu og står i dag som pionerer for udviklingen af probiotika i verden.
