< Gå tilbage

Lallemand Health Solutions – Pionerer i mere end 80 år

I 1934 blev Institut Rosell grundlagt af mikrobiologen Dr. José Maria Rosell og Dr. Edouard Brochu og anses i dag for at være pionerer inden for udviklingen af mælkesyrebakterier i hele verden. Lallemand Health Solutions blev allerede grundlagt i slutningen af 1800-tallet af Fred Lallemand og har siden 1923 produceret gær til fremstilling af champagne og brød verden over. I 1998 gik Lallemand Group og Institut Rosell sammen og i kraft af begge parters viden om og erfaring med bakterier og gær, blev der udviklet et intensivt forskningsprogram til dokumentation og fremstilling af mælkesyrebakterier. I 2011 gik Lallemand sammen med mælkesyreproducenten Harmonium International, og i dag udgør de to tilsammen verdens største producent af dokumenterede mælkesyrebakteriestammer med mere end 80 års erfaring, repræsenteret i 41 lande og på 5 kontinenter.

Lallemand har såvel kundespecifikke som egenudviklede formularer med mælkesyrebakterier samt flere patenterede beskyttelsesteknikker. I dag arbejder der til daglig mere end 100 medarbejdere og 50 forskere med udvikling og forskning i virksomheden. Lallemand Health Solutions er hovedsageligt placeret i Canada, hvor der produceres levende og livskraftige mælkesyrebakterier af højeste kvalitet i et farmaceutisk miljø. Produktionsbygningerne er GMP-certificerede og fremstillingen efterlever meget strenge kvalitetskrav for at garantere effektivitet og sikkerhed af de forskellige mælkesyrebakteriekulturer.

Lallemand Health Solutions arbejder i tæt forbindelse med det videnskabelige samfund og ledende universitet og var de første i verden til allerede i 1999 at implementere et avanceret program til genetisk karakterisering af mælkesyrebakteriestammer med det formål at fastslå såvel sikkerhed som stammespecifikke egenskaber hos de forskellige stammer. Med videnskaben i fokus står Lallemand for kvalitet gennem:

  • Stabilitet ved udvælgelse af stammer, innovative teknologier og patenterede beskyttelsesteknikker
  • Karakterisering af stammer
  • Stammespecifik dokumentation


LactiPlus

Læs mere om LactiPlus produktion, egenskaber osv.

Vis alle